Beagle sikret hegn

Jeg får ofte henvendelse vedr. indhegning af haven når man har en beagle. Jeg har nu fået taget mig sammen til at lave et oplæg på hvordan man kan indhegne sin have.

Det er alene  min erfaring i forhold den den type hegn vi har valgt. Der findes rigtig mange typer hegn på markedet – det vigtigste er at afstanden mellem maskerne ikke er alt for store – både for at ens beagle ikke kan komme til skade på det (få hovedet i klemme mens den vokser til) og at andres udefra kommende hunde ikke kan få deres hoveder igennem.

En anden og endnu mere vigtig ting er at grave hegnet ned i jorden – de fleste beagler inklusiv mine egne ville altid vælge grave muligheden først i et forsøg på at komme ud.

Vi bor på en hjørnegrund og her er selvsagt en del trafik på fortovet udenfor – så derfor er det også vigtig for os at vores beagler ikke har alt for meget udsyn.

Til den stille del af vejen rundt om vores grund står der en 180 cm tæt hæk. På siden indad mod haven har vi opsat et hegn som er lavet på pæle ned i jorden og med tværgående og skrå bjælker, i 160 cm højde. Herpå er der sat et maskehegn – udover det er der gravet stål net ned i jorden i en dybde af ½ meter – andre steder har vi gravet fliser ned i samme dybde.

her bagved Charlie ses bjælkehegnet tydeligt
nedgravet stål net

 

I sommerperioden ser hæk og hegn således ud:

her er hegnet dækket af hækken

 

Mod vores mest befærdede vej hvor trafikken er stærk gennem dagtimerne – har vi sat et 2 meter højt stakit – som vi selv har bygget op. Også her er der gravet stålnet ned i jorden – og visse steder fliser.

2 meter højt stakit
stål net og fliser
ned gravede fliser

 

Uanset hvilke typer hegn man vil bruge er den vigtigste detalje at din beagle ikke kan slippe ud forneden – der findes selvfølgelig de beagler som vil hoppe eller klatre – men langt de fleste vælger at grave.

Loading