Et ret stort antal hunde har problemer med anal kirtlerne og dette er en hyppig årsag til dyrlæge besøg – enten fordi der er gået betændelse i kirtlerne – eller fordi de skal tømmes.
Der er mange teorier om HVORFOR hunde får disse problemer – og det kan der bruges rigtig mange overvejelser på – for ingen ved det helt med sikkerhed.
På danske netsider – findes der ikke ret mange informationer om anal kirtel problemer – hvilket jo kan undre mig da jeg ejer 2 hunde der har/har haft masser af problemer med disse kirtler,
Den historie tager vi om lidt.
Først er her lidt om hvilke symptomer der kan opstå og hvilke tegn hunden sender når anal kirtlerne bliver fyldte og giver problemer.
Hunden viser ubehag på forskellig måde – da ikke to hunde er ens.
Køren på halen (slæde kørsel) – slikke eller bide sig meget bagi – halse/pruste (fordi det gør ondt) – stivbenet gang – svært ved at lette ben (hanhunde) – svært ved at sidde ned (tæver) – undgå at sidde helt på måsen – unormal afføring (vekslende – lind eller hårdt) – Forstoppelse (holder igen) – nedsat appetit – nedstemthed – ikke at forglemme at det kan lugte ganske forfærdeligt.
Dyrlægen kan tømme anal kirtlerne – men det er også noget man kan lære selv. Er der gået betændelse i kirtlerne skal dyrlægen se hunden ret hurtigt – da det kan udvikle sig i ekspresfart og hunden kan blive meget dårlig.
Hvis hunden af en eller anden grund ikke selv kan tømme anal kirtlerne og man kender signalerne når det er tid – kan man som skrevet selv gøre det. Det er ikke svært og hunden vil være meget lettet bagefter.
https://en.wikipedia.org/wiki/Anal_gland
http://www.dummies.com/how-to/content/how-to-empty-your-dogs-anal-sacs.html
————————
Min ældste beagle Charlie – har det som hedder ekstra store anal sække – det betyder at han ikke kan tømme sine kirtler selv.
Han får dem checket 1½-2 måneders mellemrum – eller efter behov. Charlie viser selv meget tydeligt at tiden er inde til – de skal tømmes. Han får problemer med fordøjelsen – vekslende afføring – går stivbenet – gnider rumpen mod underlaget – desuden dufter han “lækkert” i de andre to næser – så de render en del efter ham.
Vi tømmer Charlies kirtler selv. Vi tager ham udenfor – op på et bord – da vi ikke vil risikere duften kommer ud indenfor. Vi bruger almindelig køkkenrulle som lægges dobbelt, når vi tømmer ham ud. Charlies anal væske er ofte mørkt og grynet hvilket indikere at det er på høje tid han får det gjort. Vi har altid en “høm-høm” pose ved hånden til at ligge det brugte køkkenrulle op i. Vi bruger vel i slemme tilfælde 6-8 stykker køkkenrulle. Bagefter bindes posen sammen og smides i skraldespanden. Charlie får til sidst numsen “vasket” i aloe vera som vi har på spray.
Når Charlie er tømt er han glad og drøner rundt fordi han er blevet lettet bagi.
—————-
Den yngste af beaglerne – Darwin. Her har historien et helt andet forløb.
Darwin har op gennem sin unghunde tid haft ekstreme problemer med sin fordøjelse. Det har været en gåde hvad der udløste hans mave problemer og vi har ikke kunnet finde en egentlig løsning. Efterhånden som han blev ældre begyndte det at aftage – og det virkede til at maven igen fungerede fornuftigt – men så.
Fik han problemer med anal kirtlerne. Som et lyn fra en klar himmel udviklede han over nat – anal bylder – og det var virkelig grimme. Første gang var det kun i venstre side og her fik han bylden spaltet i let narkose. Så gik der et lille år – alt var i orden – så opstod den igen på samme måde – ud af den blå luft – også i venstre side. Denne gang sprang den af sig selv inden vi nåede til dyrlæge. Ugen efter var det den højre anal sæk der udviklede en byld – her fik vi i tide bylden spaltet inden den sprang af sig selv.
Hver gang måtte Darwin på en længere varende antibiotika kur – og den seneste gang i maj/juni 2015 havde vi nær aldrig fået bugt med betændelsen.
I Juli 2015 traf vi beslutning om at Darwin skulle have sine anal kirtler fjernet. Dette fik han gjort i en over 2 timer lang operation d. 27/7-15
I Darwins tilfælde var operation den eneste mulighed – for vi vidste jo ikke hvornår han ville få nye bylder, da de bare udviklede sig ud af den blå luft. Desuden havde han reageret meget dårlig på antibiotikaen da den ikke virkede optimalt. Så usikkerheden var bare ikke til at leve med. Udover det skal man også tænke – at det er EKSTREMT smertefuldt når hunden udvikler bylder og når de springer sig selv.
I tiden efter operationen er Darwin kommet sig rigtig godt. Han har det bare godt og væk er alle spekulationer om hvornår det ville ske igen. Operationen er dyr – men det er mere dyrt hver gang bylderne opstår og den skal spaltes og der skal medicin til.
Udover det ser vi en klar forbedring af hans fordøjelse – han har aldrig haft så fine efterladens skaber som han har nu. Så ingen tvivl om at anal kirtlerne hænger nøje sammen med fordøjelsen.
Det ses jo også hos Charlie – hvis ikke vi får dem tømt – så får han fordøjelses besvær.’
Alligevel vil vi ikke lade Charlie operere — Grunden er for det første at han snart er 11 år og det vil vi ikke udsætte ham for – vi har en fin fornemmelse for hvornår vi skal tømme ham. Desuden betyder foderet ikke noget – om det er fiberrigt eller ej – det har ingen effekt på Charlie – hans anal sække fyldes alligevel og skal tømmes.
——————-
Til sidst vil jeg sige – udfra den erfaring jeg har at operation kun skal finde sted hvis man oplever noget a la det vi har oplevet med Darwin – gentagne betændelser eller direkte anal bylder som Darwin havde.
Drejer det sig om almindelige tømninger som i Charlies tilfælde vil jeg ikke anbefale operation.
