Temperamentet hos en beagle er livlig – stabilt og kærligt. Racen har ingen tendenser til aggression eller frygt. Beaglen er en meget selskablig hund – jo mere selskab jo bedre. Dette skyldes at beaglen er avlet til at være samarbejdende. Når hunden bruges som jagthund er samarbejdet mellem jæger og hund den vigtigste faktor. Det samme gælder for samarbejdet mellem ejer og hund – her handler det så bare om samvær, træning og aktiviteter, som indlæres bedst gennem: RO- KONSEKVENS – KÆRLIGHED – ROS.
Beaglen er nu om stunder en god familiehund – den er passende i størrelse (mellemstr.) – har nem pelspleje og et smukt ydre.
Hvis man falder for denne type hund – er der en række ting man må gøre sig klar på.
Beaglen er en selvstændig race – nogle typer kan være meget egenrådige – men igen handler det om personlighed på den enkle hund. Ikke 2 beagler er ens på dette område. Ejer har derfor også til opgave, at komme den selvstændighed i møde gennem samarbejde og træning af hunden.
Beaglen er en støver – en jagthund – derfor er instinkterne med at opstøve og snuse rundt meget vigtig i en beagles liv. Beaglen har – ligesom Blodhunden en helt unik lugtesans – selv det mindste fnug vil den kunne finde. I USA anvendes Beaglen blandt andet i lufthavne, hvor de bliver brugt til at undersøge bagage.
Som beagleejer, må man derfor indrette sig på, at næsen er en del af hundens natur. Det betyder at beaglen yderst sjældent vil kunne gå løs. Det betyder også at man må indhegne sin have godt, så der absolut ikke er nogen muligheder for at stikke af og gå på eventyr. En beagle har en stor radius ,den i så fald ville kunne bevæge sig over hvis den fik heldet med at kunne stikke af.
Når beaglen får fært af noget spændende – så kan man se og høre hvilke forunderlige kræfter denne smukke hund råder over. Man bør unde sig selv den oplevelse det er når beaglen forfølger et spor – det handler kun om at følge sporet og alt andet “glemmes” for en stund. Nogle beagler får “sirene” på – andre har denne vip vip vip lyd og atter andre gøer med melodi på.
Med godbidder kommer man langt. Derfor skal alt træning og indlæring foregå på en god og positiv måde. Sagt således her “Hvis du giver mig noget, så får du noget igen” – Man må aldrig være hård i sin opdragelse, for så vil beaglen vende dig ryggen eller bruge sine dæmpede signaler. En beagle har ikke noget behov for at behage digog kan derfor ikke væltes psykisk. Man arbejder sammen – beaglen arbejder ikke for dig.
Vanens magt. Der ligger en pølsemad på bordet – så ringer det på døren og du går ud for at lukke op. Når du kommer tilbage er pølsemaden helt sikkert forsvundet. Uanset hvor mange gange beaglen får “fortalt” at den ikke må tage pølsemaden – så vælger den hellere skideballen for at få pølsemaden. Med andre ord er en vane først indlært, kan det være svært at aflære den igen. Så hvis du ikke vil have beaglen i din seng, så skal den aldrig have været der. Giv ALDRIG din beagle mad ved bordet. Beaglen er desuden mester i, at se så forsultet ud. De bedende øjne – lidt piveri – “Jeg er bare ved at dø af sult”. Fald ikke for det – men husk at en tyk beagle er en grim beagle.
Sikre dine ting – i sær mens Beaglen er hvalp. Fjern alt den ikke må rende med. En beagle der keder sig vil selv finde ud af, at beskæftige sig – så kan den rage strømper, underbukser, mobiltelefoner, fjernbetjenere, køkkenrulle, toiletrulle, det nye uge magasin, avisen, briller mv. så vil den sikkert gøre et forsøg! – Så forlad aldrig beaglen alene uden at du har sikret sig at den ikke kan rende med noget (som den i øvrigt kan komme til skade på)
