“5 dage er der gået siden onkel Oscar rejste over regnbuebroen. Jeg opdagede slet ikke at han “forsvandt” for jeg sov middagssøvn – da mor og far kørte væk med ham. Da de kom tilbage var jeg forvirret for noget var helt forkert – mor og far så meget kede ud af det – mor græd, Mathias græd og det gjorde min far også – ingen sagde noget til mig og jeg rendte rundt ude i haven – for hvor var Oscar?
Senere lå jeg på gulvet foran mor, som sad i stolen og så fortalte hun mig at Oscar var rejst over regnbuebroen – men alt det forstod jeg jo ikke? – I dagene efter ville jeg kun gå de ruter jeg gik sammen med Oscar – for måske kunne jeg finde ham? – Mor, far og Mathias snakkede en del med mig. Jeg blev nusset, kløet osv. Jeg fik min mad som altid og rent vand i skålen – Jeg undgik Oscars bur og en bestemt kurv – mor havde ladet alting stå som det altid havde gjort – men stadig kunne jeg ikke forstå det?
De seneste dage jeg blevet mere vagtsom – for nu er jeg jo alene – det er ved at gå op for mig. Mor går med mig i haven om morgenen, så jeg ikke er alene derude, så render jeg rundt og snuser og har der været noget i haven – et pindsvin – så letter jeg ben der og skraber i jorden bagefter. Det har jeg ALDRIG gjort før – så hvorfor gør jeg det nu? – Mor siger jeg “blæser mig op” – men jeg må jo passe på nu hvor min Oscar ikke er her mere.
Når mor og jeg går tur om formiddagen – så vil jeg helst gå den samme rute – og sørme om jeg ikke også skraber i jorden når jeg har lavet noget – det har jeg heller ALDRIG gjort før? Hvad sker der lige med mig? Jeg har aldrig været alene – for jeg har jo haft Charlie og Oscar i de 12½ år jeg har levet. Mor siger hver dag at hun passer på mig – det er også derfor hun går med ud i haven – så sidder hun på bænken lidt og jeg render rundt – eller sidder op af hendes ben – så hun kan nusse mig lidt. I det hele taget sover jeg tæt på min mor nu. Når hun arbejder ved computeren eller ser fjernsyn så er jeg lige i nærheden. Jeg er også mere tæt på om natten end tidligere – ligesom jeg kan finde på at banke på ind til Mathias.
Mor siger at det vil blive bedre med tiden – men jeg ved jo ikke hvad tid er ? ”
Darwin
