4 juli var Darwin ved Dyrlæge med en dårlig venstre bagpote. Dyrlægen konstaterede at lymfekirtlerne i benet var hævede og dermed indikerede en større infektion.
Darwin blev sat i kraftig antibiotika behandling, som skulle vare 10 dage. Derefter måtte vi følge situationen. Dyrlægen sagde at der kunne gå lang tid før poten ville være helet op.
Darwin har klaret antibiotika behandlingen fint og har ikke haft nogle gener i form af dårlig mave. Han har været mere træt i perioder og har haft behov for mere søvn som den eneste ulempe.
Der er nu gået 3 uger siden og der er faldet ro på benet.
Selve det “betændte” sår er faldet til ro og Darwin interessere sig ikke længere for det.
Der er så småt ved at gro pels tilbage i området.
Alt i alt går det fornuftigt – når det er sagt så er der noget galt med hans ben/poter – og min mistanke går på at han har udviklet gigt i poterne. Han halter ind i mellem – især når han bliver for ivrig på en gåtur eller springer for meget rundt i haven. Det er især om aftenen vi ser at han halter.
Jeg må nok erkende at vi skal have kigget det igennem. Det betyder at Darwin skal have taget røntgen af benene i nær fremtid.
Han får allerede tilskud af hyben og har gjort det et godt stykke tid – udover det får han den gode fond jeg selv laver og som indeholder værdifulde naturlige næringsstoffer og en naturlig kilde til gluccosamin.
Via deres hjemmelavede mad får begge beagler også ekstra tilskud af æblecider eddike som jeg tilsætter både til fonden samt ekstra når jeg laver en ny portion mad.
Æblecider eddike giver mange gode fordele i form af forskellige vitaminer og mineraler – samt ikke mindst at det afhjælper væske i leddene som hober sig op når man er ramt af gigt.