Den kommende højtid

Det er igen den tid på året hvor vi fejrer Jul og Det nye år der er rundt om hjørnet.

Det er en tid der kan være ekstra skræmmende for os at komme igennem. Vores mennesker slæber julepynt og juletræ til huse – hyggeligt nok og der dufter også nogle gange ekstra lækkert når vores mor eller far tilbereder den gode julemad som vores mennesker så sætter sig ved et fint dækket bor og spiser.

Bagsiden er desværre også at nogle mennesker skyder en masse rabalder af udenfor – fyrværkeri hedder det – og det kan vi bestemt ikke lide – vi bliver bange og utrygge og vil ikke ud og  “læse aviserne” rundt omkring. Vores mennesker sørger for roen indendørs – vi har adaptil både oppe og nede – det hjælper lidt på vores nerver – men allerhelst ville vi blive indendørs til det hele er overstået. Det kan vi jo ikke – så derfor må vi også have adaptil med os ud – for vi skal jo lave vores nr 1 og 2.

Allerede nu har vores mennesker sat gang i Adaptil – for at vi kan være i den duft så længe som muligt.

Pas på jeres hunde derude og hjælp dem godt gennem Højtiden. Tving dem aldrig til noget de ikke vil, da det kan forstærke angsten. Rul gardinerne ned overalt og dæmp lydende udefra med musik, Tv og hygge indendørs – vær som altid og lad være at forlade jeres hunde eller invitere højrystede gæster. Skal der skydes af – så gør det et andet sted og efterlad ALDRIG jeres hunde alene mens det står på. Giv dem huler mv. de kan gemme sig i for ekstra tryghed.

 

Hilsen

Oscar og Darwin – Som hader Nytåret – det gør deres mennesker iøvrigt osse.

 

Oscar og Darwin

Loading