Darwin har tilbragt en rolig juleaften i familiens skød. Han var lige lidt interesseret i flæskestegen (som han ikke fik noget af) – men ellers sov han en del af aftenen. Var på et par lufteture i haven et par gange i løbet af aftenen – og da jeg gik i seng ved halv 1 tiden var han hurtigt på plads i sin kurv i soveværelset, som altid.
I dag – juledag – er vi trætte, og skal bare have et par stykker brød til aftensmad og se TV.
Selv om det blæste en del i dag har Darwin været ude og gå, som vanligt. Han er nu i ført adaptil halsbånd og der er adaptil i stikkontakten, så vi er ved at køre i stilling til hade aftenen hvor det nye år skal skydes ind. Jeg er meget spændt på, hvordan det forløber i år, for det er første gang vi prøver halsbåndet og det er anden gang uden Oscar.
I årets løb har Darwin ændret sin karakter meget markant, fordi Oscar ikke længere er her. Darwin er ikke længere præget af, at han skal passe på Oscar, hvilket også har gjort at han er blevet en anden og har lært at det er OS der passer på ham og ikke omvendt. Udover det har kost omlægningen til total hjemmelavet mad også været en del af hans adfærd, da han har fået det betydeligt bedre.
Darwin var ved dyrlæge i november, grundet at han pludselig blev ramt af svimmelhed. Det viste sig at være en alvorlig ørebetændelse i venstre øre, som han måtte have en kraftig antibiotika kur for. Her roste dyrlægen ham til skyerne – fordi han så så godt ud. Darwin har efter at være ophørt med tørfoder tabt sig 2 kg – grundet den kost han får nu. og selvom Darwin var dårlig, så var dyrlægen meget tilfreds med den måde han så ud på.