Oscars ryg tilfælde – opdatering

Oscar fik tidligere på måneden en slags tilfælde med bagparten. Oscar har gigt i den nederste del af ryggen og derfor er han ind i mellem mere stiv i bagpartiet – som med al anden gigt går det op og ned og nogle dage er værre end andre dage. Han er dog godt hjulpet af zeel produktet som han får hver dag 2-3 gange om dagen afhængig af hvad jeg vurderer.

Og så må man jo med rette sige at han er en ældre herre nu – 13½ år og da han er mindre aktiv betyder det også at hans muskelmasse ikke er hvad den har været. Muskelmassen er jo en medvirkende årsag til at man kan bevæge sig rundt i det hele taget – det gælder os alle.

Hvis Oscar har en dag hvor han virker til at have særlig ondt får han en ½ previcox (gigt medicin) – som jeg løbende får hos min dyrlæge – og det hjælper til at han igen kan bevæge sig mere frit.

Oscars seneste tilfælde er derfor for længst ovre igen – han fik previcox gennem en uges tid og så stoppede jeg med dem igen. Siden da har der kun været et par enkle dage hvor han har fået ½ pille ind i mellem.

Gigt er som jeg tidligere skrev ikke noget man kan gøre noget ved. Det vi gør er at Oscar kommer ud og gå 1-2 gange om dagen alt efter hvad han selv vil. Han bestemmer helt selv om han vil med eller ej – for det meste står han klar og så længe han gør det forsætter vi i den retning. Har han en enkelt dag ind i mellem hvor han ikke vil gå – så er vi på have vandring i stedet og så plejer jeg/vi at træne lidt næse spor og lign. med ham.

Han spiser, drikker og kommer af med det igen og generelt virker han tilfreds – og elsker jo som alle andre beagler at kunne komme ud og bruge næsen.

Der er med andre ord fuld fokus på ham. Han har for et års tid siden fået en ortopædisk divan som han elsker at ligge på  (Darwin har også en) – udover det har Oscar og Darwin adgang  til en firkantet ortopædisk pude som de helt kan strække sig ud på.

Oscar vil også gerne være i vores stole – men kan ikke længere selv hoppe op – så vi hjælper ham op når han viser tegn på at vil ligge sådan et sted.

Vores yngste søn tager ham ofte med op på sit værelse – så de kan hygge lidt sammen.

 

Oscar og hans divan

 

Loading