Charlie er her ikke mere – men det er en hel række unikke minder, som vi nu har tilbage. Alle disse minder vil jeg berette en del om den kommende tid – når min hjerne igen bliver mere normal. For lige nu kan jeg ikke tænke normalt da sorgen er for overvældende. Jeg får med andre ord brug for at komme af med det hele – hvilket vi allerede er igang med her i familien. Vi taler rigtig meget om ham og får vores tårer givet frit løb. Samtidig ser vi til at Oscar og Darwin er med i centrum – det tror jeg er vigtigt – for de kan jo også mærke det.
Der lå sne i haven den sidste aften han var derude – for en kort stund. Her afsatte han selvfølgelig en række potespor og nogle af disse tog jeg billeder af dagen efter, før sneen forsvandt igen og slettede hans spor.
