Jeg er super stolt af Darwin

I dag besøgte vi min far, da min mor skulle komme hjem  på besøg, fra plejehjemmet. Jeg besluttede at tiden var inde til at hun skulle se Darwin. Det er aldrig kommet i stand, at hun har set ham, fordi hun har været for dårlig. Min far har set Darwin flere gange, da vi ofte har beaglerne med på besøg derovre.

Jeg gik derover med Darwin, og min mand og yngste søn kørte i bil. Min bror og svigerinde var allerede kommet, da jeg nåede frem, med Darwin. Han havde undervejs gået rigtig pænt, faktisk pænere end længe, så træningen er ved at give pote.

Darwin blev beundret efter alle kunstens regler. De syntes alle sammen han var faldet godt ud – og det er han også – han er virkelig en super beagle – og kæft hvor han opførte sig pænt. Da isen var brudt, og han lige havde snuset lidt rundt, var han bare så rolig og nem, at vi stort set ikke mærkede ham. Dette blev også bemærket af min svigerinde, som syntes han var meget rolig. Så vokser man lige lidt i højden – for det viser jo at den måde vi håndterer vores beagler på giver pote –  Så de der tror at beagler kun er urolige, kan godt tro om, for med den rette håndtering er det faktisk ikke så svært 🙂

Loading