Som skrevet i et tidligere indlæg “vi mødte en amstaff” – så sker det tit at vi støder på den på vores gåture. Hende der “ejer” amstaffen bor nemlig kun 10 min. gang fra os, og derfor støder vi ofte på hende når hun går med hunden.
Noget af tiden opholder den sig på internatet og andre gange er den hjemme hos hende for at “bo” i nogle dage. Jeg ved hun går til træning med den forskellige steder. Men hun bor også i et område hvor der bor mange ældre mennesker som igen har mindre hunde. Hun har overfor mig givet udtryk for at denne type hund hun “ejer” ikke er en type hund som på noget tidspunkt skal rende løs. Hun har ofte fortalt at vi der kommer i området skal stole på at hun ved hvad hun har med at gøre. Fint nok – men.
Der er altså et stort MEN – idet flere som jeg støder på fortæller nogle ting som jeg absolut ikke er glad for. Jeg har også selv oplevet nogle ting omkring denne amstaff, som har fået mig til at håbe at jeg ikke møder den idag!
Der er små episoder som tyder hen i retning af at “vores” amstaff måske ikke er så stabil som “ejeren” påstår. Således kan nogle af os som går forbi der hvor hun bor se og høre, at hvis hunden kunne slippe ud af haven – så gjorde den det i hvert fald. Jeg har også hørt fortælle – så sent som idag – at hun IKKE altid har hunden i snor og at hun IKKE kan kalde den til sig – men må ind og hente den.
Jeg har også været vidne til at jeg har stået sammen med en anden hundeejer og snakket – i dette tilfælde havde jeg min ældste beagle Charlie med mig. Amstaffen kommer forbi og får besked på at sætte sig. Men Charlie forholder sig helt i ro – men vil på et tidspunkt – som alle andre hunde – gerne snuse til amstaffen. Dette gør han og det forløb uden problemer. Pludselig oplevede vi som stod på stedet med vores hunde at amstaffen begyndte at knibe øjnene sammen ( et tegn på trussel fra en hunds side) og derefter viste den tænder. Derefter takkede jeg af og gik med min hund væk fra stedet. Så med de tilsyneladende nye vaner “ejeren” af amstaffen har tillagt sig – blandt andet IKKE at have hunden i snor – hvilket hun lovede højt og helligt – så tænker jeg lige nu på at mine gårture skal gå andre steder hen frem over. Mine drenge må under ingen omstændigheder gå derop – for med deres handicap (autisme) så vil de få det svært med at kunne overskue sådan en situation – så den chance tager jeg ikke.
Det er pisse ærgerlig at man skal gå og vogte over sådan en hund – men det allerværste er dog at hende som “ejer” den ikke holder hvad hun har lovet over for os andre. ÆV.
