De problematiske hunde

Jeg kommer i et naturområde stort set hver dag med mine hunde. Det er et område som tilhører kommunen og her færdes både hjorte, harer, fuglevildt som fasan og agerhøns og ænder. Man må ikke lade sine hunde løbe løs i dette område hvilket også er skiltet flere steder. Alligevel lader folk hånt om dette og slipper deres hunde løs. Det er altid store hunde som labrador, rottweiler, forskellige jagt spaniels, munsterländere m.v. Disse store ofte “voldsomme” hunde farer rundt og gør terrænet “usikker” for os andre hunde ejere som holder vores hunde i snor. Jeg lufter altid beaglerne i lang snor så de kan få lov at bruge næsen som de har lyst. Det er dødirriterende når man forstyrres af disse omkring farende løse hunde og deres lige så løse ejere, for det er bestemt ikke dem alle som er så venlige at kalde deres hund til sig og tage den i snor.

Den anden dag hvor drengene gik med beaglerne, mødte de også en løs hund som rendte op og ned af “bjerget” for til sidst at sætte kurs mod drengene og beaglerne. Ejeren jumlede bare derudaf uden at tage sig af at hendes kæmpe blanding af rottweiler/labrador faktisk stod og ruskede Oscar i nakkeskindet og hvor han ikke gjorde forsøg på at forsvare sig, hvorimod Charlie kastede sig ind i “kampen” for hans “lillebror” var jo i fare. Drengene forsøgte at vifte den fremmede hund væk og Mathias endte med at sparke ud efter den. Først der kom ejeren til og det eneste hun sagde var “At den hund (Oscar) nok ikke var så gammel” og så gik hun. Havde jeg været der havde hun fået en anden “besked” samt at jeg ikke ville have tøvet med at give hendes hund sådan et los i rø… at den ikke havde kunnet gå eller stå i fjorten dage. SÅ JA jeg vil blive kisteglad over at hundeloven bliver strammet op og det må gerne koste folk 2000 kr. i bøde som der er foreslået.

Vi går aldrig over i vores lokale hundeskov, hvor flere hunde har måttet lade livet pga. de såkaldte muskelhunde. Det er ikke sjovt at skulle gå at være bange for at møde denne type hund. Det er jo ikke hunden, men den forkerte ejer, som hunden tilhører, så det ville være en god ide hvis der indføres nye regler omkring denne type hund, om de ligefrem skal bære mundkurv er nok lige groft nok, for den rottweiler/labrador som havde fat i Oscar skulle så også omfattes loven. Men der skal findes en løsning så vi alle kan gå i fred med vores hunde uden at være bange for hvad der måske sker lige rundt om hjørnet.

Loading